Det var ikke hans hensigt at komme så nær, at folket blev sat i fare; men hans sind blev så besværet, at han glemte de grænser, som loven havde sat for ham, såvel som folkets velfærd og den skræk, hvormed de betragtede ham. Han tænkte blot på det salige håb, at Jesus kunne frelse ham fra hans elendighed. Hans tro omfattede Frelseren, og han trængte sig frem uden at bryde sig om den forfærdede mængde, der veg tilbage, idet han nærmede sig, så at folkene trængte imod hverandre og over hverandre for at undgå ham. |