Jesus skildrede den sande tilstand af de mennesker, som han talede til, idet han beskrev Israels frafald i Elias' dage. Det gamle jødiske folks vantro og stolthed gjorde, at Gud gik forbi de mange enker, som var i Israel, og de mange fattige og nødlidende for at finde et tilflugtssted for deres tjener blandt et hedensk folk og lade en hedensk kvinde sørge for ham. Men hun, som således blev særligt begunstiget, havde levet i overensstemmelse med det lys, hun havde. Gud gik også forbi de mange spedalske, som var i Israel, fordi de var vantro og misbrugte de dyrebare fortrin, Gud havde givet dem, hvilket bragte dem ind i en stilling, hvor Gud ikke kunne åbenbare sin magt for dem. Derimod var der en hedensk højbåren mand, som trofast fulgte sin overbevisning om ret og uret, og levede i overensstemmelse med det lys, Gud havde givet ham, men følte, at han trængte meget til hjælp, og hans hjerte var åbnet til at modtage profetens undervisning. Derfor var han Guds øjne mere værdig til at få nåde, og han blev renset fra sin spedalskhed så vel som oplyst om guddommelig sandhed.