Da Jesus gik på vejen til Jerusalem, så han Mattæus, hvis forretning var at opkræve told (eller skat). Han var en jøde; men da han blev en tolder, foragtede hans brødre ham. Jøderne var hele tiden forbitret over det romerske åg. At en hedensk nation som de foragtede, krævede skat af dem, erindrede dem hele tiden om, at deres magt og ære som et uafhængigt folk var væk. Deres forbitrelse kendte ingen grænser, når en af deres egne i den grad forglemte sit folks ære, at han modtog embede som en tolder.