Jesu stemme vækkede dem til dels. De så, hvorledes han bøjede sig over dem, og iagttog, at hans udtryk og stilling viste dyb udmattelse. De kunne næppe genkende sin Mesters ellers så rolige ansigt, så forandret var dets udtryk. Han henvendte sig til Simon Peter og sagde: "Simon, sover du? Kunne du ikke våge én time?" Ak, Simon, hvor er nu din iver, som du pralede af? Du, som for så kort tid siden erklærede, at du kunne gå med din herre til fængsel og død, du forlader ham nu i hans fristelsens og dødskampens time og søger at hvile dig og sove!