Frelseren havde i sin virksomhed tilbragt det meste af sin tid ved Tiberias sø, og der havde han gjort mange af sine vidunderligste undergerninger. Da disciplene havde forsamlet sig på et sted, hvor der var mindst mulighed for, at de ville blive foruroligede, var deres sind opfyldt af tanker om Jesus og hans mægtige undergerninger. Det var på denne sø, Jesus havde vandret på de oprørte bølger for at frelse dem, medens deres hjerte var opfyldt med skræk over den frygtelige storm, der syntes at ville ødelægge dem. Her blev den rasende storm stillet ved hans røst, som sagde til det mægtige dyb: "Thi, vær stille!" De kunne se stranden, hvor Jesus ved en mægtig undergerning havde bespist mere end ti tusinde personer blot med nogle få brød og fisk. Ikke langt borte fra Kapernaum, hvor hans mærkeligste undergerninger skete, idet han helbredte de syge og oprejste de døde. Der skuede disciplene atter omkring i Galilæa, og kom i hu de ord og gerninger, som Frelseren havde talt og gjort.