Den pligt, der påhviler mødrene med at opdrage børnene i tugt og Herrens formaning, kan ikke varetages, så længe de bliver ved at klæde sig, som de nu gør. De har ingen tid til at bede eller ransage skrifterne, så de kan forstå sanheden og lære sine børn den. Det er ikke alene et privilegium, men en pligt for enhver daglig at erholde større kundskab om Gud og hans sandhed. Men Satan vil opnå sin hensigt, dersom han blot kan opfinde noget, som kan drage menneskenes sind og tanker bort derfra. Grunden til, at der er så mange, som ikke kommer til bønnemøderne eller andre andagtsstunder, er den, at sindet er henvendt på andre ting. De søger at ligne verden i sin klædedragt; og ved sin selvmodsigende fremgangsmåde styrker de vantroen hos dem, de ellers kunne have hjulpet, hvis de havde lade sit lys skinne ved udøvelsen af gode gerninger. |