Da Tiden kom, følte jeg, at det var min Pligt at gå til Mødet. Jeg gid med en fast Forvisning om, at alt vilde gå vel. Medens vi bøjede os tilsammen, hævede mit Hjerte sig i Bøn til Gud, og jeg blev fyldt med en Fred, som ingen uden Kristus kan give. Min Sjæl frydede sig i Kristi Kærlighed, og min legemlige Styrke forlod mig. I barnlig Tro kunde jeg blot sige: "Himlen er mit Hjem og Kristus min Forløser."