Den Kjendsgerning, at Satan paastaar, at en, som han holdt saa meget af, og som hadede Gud saa fuldkommen, nu er samman med Aposterne og Englene i Himlen, burde være nok til at drage Sløret bort fra alles Øje og aabenbare Satans mærke og hemmelighedsfulde Anslag for dem. Hans Fremgangsmaade er i Virkeligheden, som om han vilde sige til Verden og til de vantroende: Det er det samme, hvor underlige I er, det samme, enten I tror paa Gud og Bibelen eller ej, lev, som I lyster, Himlen er eders Hjem; thi alle ved, at dersom Thomas Paine er i Himlen, og er saa æret og ophøjet der, da er der ingen Tvivl om at ogsaa de vil komme til Himlen. Dette er saa iøjnefaldende, at alle, som vil, kan se det. Satan udfører nu gjennem Personer som Thomas Paine det Værk, han har søgt at udføre helt siden sit Fald. Ved Løgnens Magt og Tegn og underlige Gjerninger nedriver han Grundvolden for den Kristnes Haab og udslukker det Lys, der skulde oplyse den snevre Sti til himlen: Han indbilder Verden at Bibelen slet ikke er inspireret, at de ikke er bedre end en Æventyrbog, medens han fremholder noget andet, som skal tage dens Plads, de saakaldte Aaabenbaringer fra Aandeverden. |