Disse udvalgte havde stor Kraft. "Se," sagde Englen; og min Opmærksomhed blev henvendt paa den ugudelige og vantro. De var i stor Bevægelse. Den Nidkjærhed og Kraft, Guds Folk udviste, hvad opvækket og forbitret dem. Der var Forvirring allevegne. Jeg saa, at de udtænkte listige Planer mod den Skare som havde erholdt Lys og Kraft fra Gud. Mørket omkring disse blev tykkere og tættere; alligevel stod de urokkelige, idet de nød Guds Bifald og forlod sig paa ham. Jeg saa, at de var urolige; dernæst hørte jeg dem ivrig anraabe Herren om Hjælp. Deres Raab vedblev uophørlig Dag og Nat: "Din Vilje ske, o Gud! Dersom det kan forherlige dit Navn, da gjør en Udvej, saa dit Folk kan undkomme! Udfri os fra Hedningerne rundt omkring os. De har bestemt, at vi skal dø, men din Arm kan bringe os Redning." Disse er de Ord, som jeg kan erindre. Alle syntes dybt at føle sin Uværdighed og udvise fuldstændig Hengivenhed i Guds Vilje; dog stred de alle som Jakob og bønfaldt Gud om Befrielse.