Gud vil ikke betro omsorgen for sin dyrebare hjord til mænd, hvis sind og dømmekraft er blevet svækket ved vildfarelser, som de tidligere har næret, f. eks. spiritisme og den såkaldte fuldkommenhedslære, og som ved deres livsførelse i den tid, de nærede disse vildfarelser, har påført sig selv skam og vanæret sandhedens sag. Selv om de nu måtte føle sig fri for vildfarelse og anse sig for at være skikkede til at gå ud og forkynde dette sidste budskab, vil Gud ikke antage dem. Han vil ikke betro dyrebare sjæle til deres omsorg, for deres dømmekraft blev fordærvet, medens de befandt sig i vildfarelse, og er nu svækket. Den store og hellige Gud er en nidkær Gud, og han vil have hellige mænd til at bære sin sandhed ud. Den hellige lov, som Gud forkyndte fra Sinaj, er en del af ham selv, og kun hellige mænd, der strengt overholder den, kan ære ham ved at fremholde den for andre.