Jeg så, at engleskaren fyldtes med forbavselse, da den så ærens konge lide og dø; men jeg så, at det ingen forundring vakte hos dem, at livets og herlighedens Herre, han, som fyldte hele himlen med fryd og glans, brød dødens lænker og gik ud af sit fangehus som en sejrrig erobrer. Hvis derfor en af disse begivenheder skulle mindes ved en hviledag, måtte det være korsfæstelsen. Men jeg så, at det ikke var hensigten, at nogen af disse begivenheder skulle forandre eller ophæve Guds lov; de afgiver tværtimod det kraftigste bevis på dens uforanderlighed. |