Stor kraft fulgte disse udvalgte. Engelen sagde: "Se!" Min opmærksomhed blev derpå henledet til de ugudelige eller vantro. Der var stort røre iblandt dem. Guds folks nidkærhed og kraft havde vækket dem op og forbitret dem. På alle hold var der forvirring og atter forvirring. Jeg så, at der blev taget forholdsregler mod den skare, som havde lyset og sandheden fra Gud. Mørket blev tættere omkring dem, men i tilid til Gud holdt de stand og nød hans anerkendelse. Jeg så, at de var besværede, og derpå hørte jeg dem råbe inderligt til Gud. Hverken dag eller nat ophørte deres råb: "Ske din vilje, o Gud! Kan det tjene dit navn til ære, så bered en udvej til redning for dit folk. Udfri os fra hedningerne omkring os. De har bestemt os til døden, men din arm kan bringe frelse." Dette er alle de ord, jeg kan erindre. Alle syntes at have en dyb. Forståelse af deres uværdighed og underkastede sig fuldstændigt Guds vilje; men som Jakob kæmpede og bad enhver af dem uden undtagelse alvorligt om befrielse.