Bibelsk helliggørelse består ikke i stærke sindsbevægelser. Dette er et punkt, hvor mange kommer på vildspor, idet de lader sig lede af følelser. Når de er i jubelstemning eller føler sig lykkelige, hævder de, at de er helliggjorte. En følelse af glæde, eller mangel på sådanne følelser, beviser imidlertid intet med hensyn til, om en person er helliggjort eller ikke helliggjort. Der eksisterer ikke noget, som hedder en øjeblikkelig helliggørelse. Sand helliggørelse er et værk, der foregår dagligt og vedbliver, så længe vi lever, De, som hver dag kæmper mod fristelse, som sejrer over deres syndige tilbøjeligheder, og som stræber efter hellighed i hjerte og liv, fremkommer ikke med pralende påstande om hellighed. De hungrer og tørster efter retfærdighed. Synden er i deres øjne overmåde syndig. |