Ligesom Nikodemus kan vi bilde os selv ind, at vore moralkarakter er korrekt, og vi ikke har brug for at ydmyge os selv for Gud, ligesom den almindelige syndige mand. Men vi må ikke være tilfreds med at indtage livet på samme måde som de største syndige mennesker. Vi kan fraskrive os vor egen retfærdighed, og gå i forbøn for at Kristi retfærdighed må tillægges os. Vi må stole helt på Kristus for at få styrke. Selvet må dø. Vi må anerkende at vi har alt vi kan have fra den guddommelige nådes overmådelige rigdomme. Lad dette være vort hjertes sprog: »Ikke for os, oh Herre, ikke for os, men for dit navns skyld giver vi den barmhjertighed ære og for din sandheds skyld.« |