Jeg anbefaler ikke fornøjelsesselskaber hvor unge mennesker samles kun for fornøjelsens skyld, for at tale tarveligt og uvæsentlig, og hvor en høj og pralende latter kan høres. Jeg anbefaler ikke den slags samlinger, hvor der ikke er værdighed, og det er et skrøbeligt og tåbeligt sceneri. Unge mænd som himmelske intelligensvæsener forventet at regne dem som missionærere, drages mange gange ind i fornøjelsessamlinger og føres bort af Satans fortryllelser. I stedet for at være bange for at fortsætte deres selskab med piger, hvis dybde let kan måles, hvis karakter er af en tarvelig orden, bliver de forelskede i dem, og forlover sig. Satan ved at hvis disse unge mænd forlover sig med letsindige, fornøjelseselskende, verdslige og ikke religiøse unge kvinder, vil de binde sig selv til anstødsstene. Deres nyttegrad vil forkrøbles væsentligt, hvis den ikke udslettes helt. Også hvis de lykkes for det unge mænd at selv overgive sig uforbeholdent til Gud, vil de dog finde at de er stærkt forkrøblede og bindes til en utrænet, udisciplineret hustru, som er død for Gud, død over for fromhed, og død over for sand hellighed. Deres liv vil vise sig at blive uhelligt og ulykkeligt. Disse fornøjelsessamlinger forvirrer troen, og blander motiverne og gør dem usikre. Herren accepterer ikke noget delt hjerte. Han ønsker hele mennesket. Han har gjort alt hvad mennesket består af. Han ofrede et fuldstændigt offer, for at genløse menneskets legeme og sjæl. Det som han forlanger af dem som han har skabt og genløst, er opsummeret i disse ord: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.« . . . . . »Du skal elske din næste som dig selv.« Gud accepterer ikke mindre end dette.