Kristus selv, Guds uendelige Søn, iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed, og kom til denne verden for at vise menneskevæsener hvad de kan blive til, ved at adlyde himlens principper. Gennem Hans nåde kan de få del i guddommelig natur, undgå fordærvet der er i verdens lyster. Gud gør Sin vilje klart for mænd og kvinder. Der gives bevis efter bevis på Hans uvillighed, til at nogen skal gå fortabt. Det er Hans ønske at alle får evigt liv idet de tror og adlyder Hans ord. Frelserens henvisning til blomsterne og fuglene er en irettesættelse til mennesker som forlader Guds plan for deres skyld, og fornedrer sig selv ved at gøre noget der vanærer deres skaber og Ham der kom for at undervise mænd og kvinder til at praktisere de dyder som byder dem velkommen i de himmelske sale.