Jeg fik også vist at det var de velhavendes pligt at hjælpe dem som var sunde og kunne hjælpe sig selv. At nogle havde meget fattige forhold, og behøvede ikke at have det sådan. De var ikke så ihærdige med forretninger. De manglede sparsomlighed og god ledelse, det var deres pligt at reformere sig, og i stedet for at få hjælp fra deres brødre, skulle de passe på deres tid og forsørge deres egne familier, og have noget at hjælpe Guds sag med. At de var lige så ansvarlig for Gud, for den styrke som han havde givet dem, som de rige var for sine ejendomme.