“Nogle gange efter at sabbaten er blevet antaget, og nogle andre sandheder der angår det nærværende budskab er antaget, har mørkets klimaks fæstnet sig i det arbejdsomme sind, da den mest opmuntrende samtale, der fostres fra Bibelens mest opmuntrene løfter, viser sig at ikke at have nogen god virkning på hendes sind overhovedet. Og selvom man har en meget selskabelig natur, og sindet er godt for at omgås venner, er hun så mentalt hårdt presset, så livagtig efter hendes skøn, blev hun skildret som forladt, i en ynkelig og sønderbrudt tilstand, at hun blev gjort ubøjelig til at deltage i det hun sædvanligvis skulle være til interessante sociale samtaler. Og hun er mere tilbøjelig til at afstå sig fra deres selskab som generelt tilhører hendes bekendtskabskreds¸ og endog nogle af hendes mest kære venner. Derudover havde hun ikke lyst til at deltage i nogen religiøse møder, eller kunne knapt nok stimulere sig selv til at gå til hendes sædvanlige beskæftigelser.