Herren sparede os vor dyrebare lille dreng, hvor alt så ud som han var ved at gå i dødens kolde favntag. Oh hvilken taknemmelighed følte vi ikke for Gud, for hans barmhjertighed mod os. Jeg nærede en meget højtidelig alvor da jeg i den tavse aften hørte råbet "Barnet er tabt!" og så beskrivelsen en moders lille barn, hvis skæbne var usikker. Jeg knugede min lille Willie til mit hjerte, og tænkte hvor nær vi var ved at miste vor kære dreng.