Meget tidligt bør børnene oplæres til at gøre nytte, til at hjælpe sig selv og til at hjælpe andre. Mange døtre i vor tid kan uden samvittighedsmag se deres mødre slide, lave mad, vaske eller stryge, medens de sidder i dagligstuen og læser historier, strikker hækler eller broderer. Deres hjerter er ufølsomme som en sten. Men hvor har dette onde sin oprindelse? Hvem er det, som i almindelighed bærer den største skyld i denne sag? De stakkels, bedragne forældre. De er blinde for deres børns fremtidige bedste og i deres misforstående hengivenhed lader de dem sidde ledige, eller lader dem gøre noget, der er af ringe betydning og ikke kræver nogen anstrengelse af sind eller muskler og så undskylder de deres magelige døtre, fordi de er svagelige. Hvorfor er de blevet svagelige? I mange tilfælde skyldes det forældrenes urigtige handlemåde. En passende mængde legemligt arbejde i huset ville forbedre tilstanden både i sind og legeme. Men børnene berøves denne på grund af falske forestillinger, indtil de bliver uvillige til at arbejde; det er ubehageligt og svarer ikke til deres begreber om fornemhed. Det bliver anset for upassende og endog for groft for en dame at vaske op, stryge eller stå ved vaskebaljen. Dette er den moderne oplæring, børnene får i denne ulyksalige tidsalder.