De, som i sandhed er helliggjorte, indtager et højt moralsk standpunkt, hvor som helst de end er; de fører et korrekt liv, og ligesom Daniel står de frem som et mønster på afholdenhed og selvfornegtelse. Enhver fordærvet nydelseslyst udvikler sig til en begærlighed, der strider imod sjælen. Alt, som strider imod naturens love, bevirker en sygelig sjælstilstand. Plejer man nydelslysten, foreårsager det en sygelig mave, en uvirksom lever, et formørket sind, og således forvender de menneskets sindsstening og sindelag, og det er sådanne svækkede kræfter man ofrer Gud, den Gud, som negtede at ville modtage et eneste offerdyr, hvorpå der var et lyde! Det er vor pligt at rette vore begærligheder og vor levemåde efter naturens love. Hvis de legemer, som ofres på Kristi alter, blev undersøgte ligefrem nøjagtig som de jødiske ofringer, hvem ville da blive antaget? Kristne bør omsorgsfuldt rette på sine livsvaner, så de kan bevare sine evners fulde styrke og anvende dem i Kristi tjeneste. Hvis man vil, at sjæl, legeme og ånd skal helliggøres, da må man leve i overensstemmelse med den guddommelige lov. Hjertet kan ikke bevares i hengivenhed til Gud, medens man plejer lysterne og begærlighederne på sundhedens og livets bekostning. De, som overtræder de love, hvorpå helbreden er afhængig, må lide straf derfor. De har svækket sine evner så meget, at de ikke rettelig kan opfylde sine pligter mod sine medmennesker, og de opnår heller ikke at imødekomme Guds fordringer.