Af de skatte, som han havde vundet i krig, lod han gøre et gyldent billede, der skulde forestille det, han har set i sin drøm. Dette oprejste han i dalen Dura og befalede alle rigets øverste mænd og alt folket at komme og tilbede det; i modsat fald skulde de miste livet. Denne støtte var omtrent 90 fod høj og ni fod bred, og for hint afgudsdyrkende folk stod det frem som et meget anseeligt og højtideligt skue. Det blev kundgjort, at alle rigets embedsmænd skulde forsamles ved billedets indvielse, og når de hørte lyden af alle musikalske instrumenter, skulde de bøje sig og tilbede det. Om nogen negtede at gøre dette, skulde han øjeblikkelig kastes midt i den brændende ilds ovn. Den bestemte dag er kommen, og den uhyre folkeskare er forsamlet; men netop da underrettes kongen om, at de tre hebræere, hvem han havde sat over landskabet Babylon, havde negtet at tilbede billedet. Disse er Daniels tre medbrødre, hvem kongen benævnede Sadak, Mesak og Abed-Nego. Kongen bliver heftig, og idet han kalder dem til sig og peger på den gloende ovn, fortæller han dem, hvilken straf de skal få, hvis de nægter at være ham lydig. Kongens trusler var dog forgjæves. Han kunde ikke rive disse ædle mænd bort fra sin troskab til nationernes store hersker. Af sine fædres erfaring havde de lært, at ulydighed imod Gud betyder vanære, ulykke og fordærvelse, samt at Herrens frygt ikke alene er visdoms begyndelse, men også grundvolden til al sand fremgang. De skuer rolig på den gloende ovn og den store skare afgudsdyrkere. De har hidtil stolet på Gud, og han vil dog ikke svigte dem nu. De svarer anstændigt, men dog bestemt: "Det skal være dig vitterligt, o konge, at vi ikke vil dyrke dine guder og ej tilbede det guldbillede, som du har oprejst."