Mens Luther en dag undersøgte bøgerne i universitetets bibliotek, opdagede han en latinsk Bibel. En sådan bog havde han aldrig før set. Han vidste ikke engang, at den eksisterede. Han havde hørt dele af evangelierne og brevene, som blev læst højt for folk ved den offentlige gudstjeneste, og han troede, at dette var hele Bibelen. Nu så han for første gang Guds ord i sin helhed. Med en blandet følelse af ærefrygt og undren vendte han de hellige blade. Med hastig puls og bankende hjerte læste han livets ord for sig selv, idet han nu og da til standsede for at udbryde: "O, om Gud ville give mig selv en sådan bog!" - Samme, b. 2, ch. 2. Himlens engle var ved hans side, og lysende stråler fra Guds trone åbenbarede sandhedens skatte for hans forståelse. Han havde altid været bange for at fortørne Gud, men nu greb den dybe overbevisning om hans syndige tilstand ham som aldrig før.