Jdet han skuer ned igjennem tiderne, ser han pagtens folk adspredte i alle lande ligesom vrag paa en øde kyst. Han ser i den timelige gjengældelse, som er nær ved at falde paa Jerusalems børn, blot den første drik af det vredens bæger, som de maa tømme indtil bærmenn ved den sidste dom. Hans guddommelige mildhed og brændende kjærlighed finder udtryk i disse sørgmodige Ord: "Jerusalem, Jerusalem, som ihjelslaar profeterne og stener dem, som er sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine børn, ligervis som en høne forsamler sine kyllinger under vingerne! Og J vilde ikke." (Matth. 23:37) O, at du, som er et folk, begunstiget mere end alle andre, havde kjendt din besøgelses tid og det, som tjener til din fred! Jeg har holdt retfærdighedens engel tilbage, jeg har søgt at lede dig til omvendelse,m en alt forgjæves. Det er ikke blot tjenere, sendebud og profeter, som du har tilsidesat og forkastet, men Jsraels hellige, din forløser. Dersom du bliver ødelagt, saa bærer du selv ansvaret. "J vil ikke komme til mig, at J kan have livet." (Joh 5:40)