Læren om, at mennesket er løst fra lydighed mod Guds bud, har allerede svækket menneskets agtelse for moralske forpligtelser og aabnet en syndflod af uretfærdighed over jorden. Lovløshed, udsvævelse og fordærvelse vælter over os ligesom en overskyllende strøm. Satan er virksom i hjemmet. Hans banner er udfoldet endog blandt kristelige familijer. Der er misundelse, onde tanker, hykleri, partier, strid, forrædderi, og menneskene hengiver sig til kjødelige lyster. Det hele religionssystem med sine grundsætninger og lærdomme, som skulde danne samfundslivets grundvold og bygning, syntes at være en vaklende masse, der er nærved at falde. De ugudelige forbrydere, som kastes i fængsel for deres forbrydelser, blive ofte overøste med gaver, og man er saa opmærksom imod dem, som om de var bleven bevist en stor ære. Deres karakter og forbrydelse offentliggjøres vidt og bredt. En nøjagtig beskrivelse af deres forbrydelse udspredes gjennem pressen, og saaledes underviser man andre i at øve bedrageri, røveri og mod, og satan glæder sig ved sine djævelske planters fremgang. Frække laster, hensynsløse mord, den forfærdelige grad, hvori drukkenskab og al slags uretfærdighed tiltager, burde vække alle, som frygter Gud, til at spørge: Hvad kan vi gjøre for at stanse denne syndflod?