Når en konge i gamle dage drog gennem de mindre befolkede dele af sit rige, blev en skare mænd sendt forud for den kongelige stridsvogn for at jævne de stejle steder og fylde hullerne op, så kongen kunne rejse sikkert og uden forhindringer. Det er denne skik, som profeten anvender for at give et billede af evangeliets gerning. „Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal sænkes.“1 Når Guds Ånd rører ved hjertet med sin utrolige, vækkende kraft, ydmyger den menneskelig stolthed. Verdslige fornøjelser, rang og magt er uden værdi. „Tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud,“ nedbrydes; „vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus.“ Så skal ydmyghed og selvopofrende kærlighed, der bliver værdsat så lidt blandt mennesker, blive ophøjet som det eneste af værdi. Dette er evangeliets gerning, og det budskab, som Johannes bragte, var en del deraf.