Alligevel var han mere alvorlig end lidenskabelig. Han talte som en, der har et konkret forsæt at opfylde. Han anskueliggjorde realiteterne om det evige liv for dem. I hvert eneste emne åbenbaredes Gud. Jesus søgte at hæve den fortryllelse, som forblinder mennesker til kun at værdsætte jordiske ting. Han anbragte tingene i dette liv i deres rette sammenhæng, som værende underordnet det, der har evig betydning, men han ignorerede ikke deres vigtighed. Han lærte dem, at Himmelen og jorden er forbundet med hinanden, og at viden om guddommelig sandhed gør mennesket bedre rustet til at udrette hverdagens pligter. Han talte som en, der er fortrolig med Himmelen, i bevidstheden om sit slægtskab med Gud, men alligevel i erkendelse af sin samhørighed med hvert medlem af menneskeslægten.