Ingen anden lov, der var givet jøderne, skilte dem så fuldstændigt ud fra de omgivende folkeslag, som Sabbatten gjorde. Gud besluttede, at overholdelsen af den skulle betegne dem som hans tilbedere. Den skulle være et tegn på deres adskillelse fra afgudsdyrkelse og deres forbindelse med den sande Gud. Men for at kunne holde Sabbatten hellig måtte mennesker selv være hellige. Ved troen måtte de blive delagtige i Kristi retfærdighed. Da dette bud blev givet til Israel: „Husk sabbatsdagen og hold den hellig,“ sagde Herren også til dem: „I skal være hellige for mig.“ Kun på denne måde kunne Sabbatten skille Israel ud som Guds tilbedere.