For Jesus var dette en forsmag på det arbejde, som evangeliet skulle udrette blandt hedningerne. Han så frem til at samle mennesker fra alle folkeslag i sit rige. Dybt bedrøvet skildrede han for jøderne, hvad deres forkastelse af hans nåde ville føre med sig: „Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.“ Hvor mange går ikke i dag den samme skæbnesvangre skuffelse i møde. Mens mennesker i hedensk mørke tager imod hans nåde, hvor mange er der så ikke i de kristne lande, som ignorerer det lys, der skinner for dem.