Når mennesket overgiver sig til Kristus, tager en ny magt det nye hjerte i besiddelse. Der sker en ændring, som mennesket aldrig selv kan præstere. Der er tale om en overnaturlig begivenhed, som fører et overnaturligt element ind i den menneskelige natur. Den, som har overgivet sig til Kristus, bliver til hans fæstning, som han forsvarer midt i en oprørsk verden, og det er hans hensigt, at der ikke skal være nogen anden myndighed i den end hans egen. Et menneske, som således er i de himmelske magters varetægt, er uimodtageligt for Satans overgreb. Men medmindre vi overgiver os til Kristi vilje, vil vi blive behersket af den onde. Vi kan ikke undgå at være kontrolleret af enten den ene eller den anden af de to store magter, som kæmper om herredømmet over verden. Det er ikke nødvendigt med overlæg at vælge at tjene mørkets rige for at blive behersket af det. Vi behøver blot at undlade at alliere os med lysets rige. Hvis vi ikke samarbejder med de himmelske magter, vil Satan tage vort hjerte i besiddelse og gøre det til sin bolig. Det eneste forsvar mod det onde er at lade Kristus bo i hjertet ved troen på hans retfærdighed. Medmindre vi bliver levende forbundet med Gud, vil vi aldrig kunne modstå den onde påvirkning af egenkærlighed, nydelsessyge og fristelsen til at synde. Vi giver måske afkald på mange dårlige vaner i den tid, hvor vi tager afstand fra Satan; men uden en levende forbindelse med Gud, som vi må sikre ved hele tiden at overgive os til ham, vil vi blive overvundet. Uden et personligt forhold til Kristus og vedvarende kontakt med ham er vi i fjendens magt og må til sidst gøre, som han vil.