Hvert mirakel, som Kristus udførte, var et tegn på hans guddommelighed. Han gjorde netop de gerninger, der var blevet forudsagt om Messias, men for farisæerne var disse gerninger direkte anstødelige. Jødefolkets ledere betragtede menneskelige lidelser med hjerteløs ligegyldighed. I mange tilfælde havde deres egoisme og tyranni været skyld i de lidelser, som Kristus lindrede. Derfor opfattede de hans mirakler som en bebrejdelse mod sig.