Selv nu mistænkte disciplene ikke Judas. Men de så, at Kristus lod til at være dybt bekymret. En sky havde lagt sig over dem alle, en forudanelse om en rædselsfuld ulykke, men de forstod ikke, hvad det var. Mens de sad og spiste i tavshed, sagde Jesus: „Sandelig, sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.“ Ved at høre disse ord blev de grebet af forbavselse og bestyrtelse. De kunne ikke fatte, hvordan nogen af dem skulle kunne handle forræderisk mod deres guddommelige lærer. Af hvilken grund skulle de forråde ham? Og til hvem? Hvem kunne udtænke sådan en plan? Sikkert ikke en af de udvalgte tolv, der havde været privilegeret frem for alle andre ved at høre hans lære, havde fået del i hans vidunderlige kærlighed, og som han havde vist så stor opmærksomhed ved at have bragt dem i nær forbindelse med sig selv! |