På trods af Frelserens egen lære blev Judas ved med at holde fast ved tanken om, at Kristus skulle herske som konge i Jerusalem. Da de fem tusinde var blevet bespist, forsøgte han at fremme den. Judas hjalp med til at uddele maden til den sultne skare. Han havde lejlighed til at se de velgerninger, som det stod i hans magt at tildele andre. Han følte den tilfredsstillelse, der altid følger med at være i Guds tjeneste. Han hjalp med at føre de syge og lidende fra menneskemængden til Kristus. Han så den befrielse og glæde, der fyldte dem, som blev hjulpet af Kristus. Han havde mulighed for at forstå Kristi fremgangsmåde; men han var blændet af sine egne egoistiske ønsker. Judas var den første til at udnytte begejstringen efter miraklet med bespisningen. Det var ham, der kom med forslaget om at tage Kristus med magt og kåre ham til konge. Hans forhåbninger var store, og hans skuffelse var bitter.