Men nu sagde Jesus til hende med sin egen velkendte stemme: „Maria!“ Nu vidste hun, at det ikke var en fremmed, der talte, og hun så, at det var den levende Kristus, der stod foran hende. I sin glæde glemte hun, at han var blevet korsfæstet. Hun styrtede hen til ham, som om hun ville omfavne hans fødder, og sagde: „Rabbuni!“ Men Kristus hævede sin hånd og sagde: „Rør ikke ved mig, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.“ Og Maria gik hen til disciplene med dette glædelige budskab. |