„Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: ‘Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.’“ Helligånden var ikke endnu helt og fuldt manifesteret, for Kristus var endnu ikke blevet herliggjort. Den mere udbredte tildeling af Ånden fandt ikke sted før efter Kristi himmelfart. Før de havde modtaget denne, kunne disciplene ikke efterkomme befalingen om at prædike evangeliet for verden. Men lige nu blev Ånden tildelt dem med et særligt formål. Før disciplene kunne opfylde deres pligter over for menigheden, indgød Kristus dem sin ånd. Han forpligtede dem til et særdeles helligt hverv, og han ønskede at indprente dem den kendsgerning, at uden Helligånden kunne denne gerning ikke fuldføres.