Da tiden var opfyldt, blev Kristus født i en stald, vugget i en krybbe, omgivet af staldens dyr. Og er dette i virkeligheden Guds søn, som i sit ydre er et skrøbeligt og hjælpeløst barn, der ligner andre børn ganske meget? Hans guddommelige herlighed og majestæt er tilsløret af menneskelighed, og englene bebudede hans komme. Nyhederne om hans fødsel blev frembåret med glæde til de himmelske sale, medens jordens store mænd ikke vidste det. De stolte farisæere og skriftkloge, med deres hykleriske ceremonier, og tilsyneladende helligelse til loven, kendte ikke noget til Betlehems barn. De var uvidende om den måde han vil vise sig på, trods deres pralende lærdom og visdom til at udlægge loven og profetierne i profetskolerne. De fandt selv på midler til at fremme sig selv. Deres studium var at få rigdomme og verdslig ære på den mest succesrige måde, og de var helt uforberedt på Messias åbenbaring. De så efter en mægtig fyrste, som skulle regere på Davids trone, og hvis rige skulle stå for evigt. Deres stolte og høje tanker om Messias komme var ikke i overensstemmelse med den profetier de bekendte at forklare for folk. De var åndeligt blinde, og var ledere for de blinde.