"Da nu Jesus var født i Betlehem i Judæa, i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vismænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? Thi vi har set hans stjerne i østen og er kommet for at tilbede ham.« Disse mænd var ikke jøder; men de havde ventet på den forudsagte Messias. De havde studeret profetien, og vidste at tidspunktet var nær hvor Kristus ville komme; og de ventede ivrigt efter et tegn på denne store begivenhed, at de måtte være de første der bød det himmelske kongebarn velkommen, og tilbede ham. Disse vise mænd havde set himlene oplyst med lys, som omgiv himmelske budbringere som bebudede Kristi komme til Israels hyrder, og efter at englehæren vende tilbage til Himlen, viste en oplyst stjerne sig, og strålede i himlene. Det usædvanlige ved den klar stjerne, som de aldrig havde set før, hang som et tegn på himlene, og tiltrak deres opmærksomhed, og Guds Ånd bevægede dem til at søge denne himmelske Gæst for en falden verden. De vise rettede deres vej derhen hvor stjerne lod til at lede dem. Idet de drog nær Jerusalems by, blev stjernen ophyllet af mørke, og ledte dem ikke længere. De tænkte at Jøderne i Jerusalem ikke kunne være uvidne om denne store begivenhed, at Messias kom, og de spurgte sig om i Jerusalems omegn. De forklarede tydeligt deres ærinde. De søgte efter Jesus, jødernes konge, for de havde set hans stjerne i øst, og var kommet for at tilbede ham.