Herodes forstod at Kristus skulle over et timeligt rige, og han brød sig slet ikke om tanken om en jødisk konge. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, havde bekendt og forstået profetierne om Kristi tilsynekomst. De havde gentaget profetierne over for folket, som angår Kristi andet komme i magt og megen herlighed, at nedlægge al myndighed, og herske over hele jorden. På en pralende og krænket måde hævdede at Kristus skulle blive en timelig fyrste, og at ethvert rige og folk skulle bøje sig i underdanighed under hans myndighed. Disse præster havde ikke undersøgt profetierne, med henblik til Guds ære, eller med et ønske om at tilpasse deres liv til den høje standard, der står markeret af profeterne. De ransagede skrifterne for at gamle profetier som de i på en vis måde kunne fortolke til at understøtte deres knejsende stolthed, og vise med hvilken foragt Gud betragtede alle verdens folk med, undtagen jøderne. De erklærede at den magt og myndighed de var den gang var tvunget til at respektere og adlyde, ville snart komme til en ende; for Messias ville tage Davids trone, og med hæres styrke, genoprette jøderne til frihed, og til deres høje rettigheder. Jødernes forståelse var formørket. De havde ingen lys i sig selv. De så profetierne igennem deres egen fordrejede forståelse. Satan ledte dem på deres egen fordærv. Og Herodes var opsat på at forpurre jødernes mål, og ydmyge disse stolte pralhalse, ved at udslette Kristus, lige så snart han var fundet.