Herodes ventede ivrigt efter at de vise mænd kom tilbage; for han var utålmodig efter at gennemføre sin beslutning, at udslette Israels barnekonge. Efter lang venten for at få den kundskab han ønskede, var han bange for at hans fortsæt blev modarbejdet. Han tænkte sådan: Kunne de mænd have læst den mørke gerning han havde udtænkt? Kunne de have forstået hans plan, og undgået ham bevidst? Dette mente han var en hån og latterliggørelse. Han utålmodighed, misundelse og had blev større. Han blev oprørt af sin fader, djævelen, til at udrette sin hensigt ved den mest grusomme handling. Hvis han undlod at gennemføre sine morderiske intentioner under påskud og list, ville han vække rædsel i alle jødernes hjerter med kraft og myndighed. De skulle have et eksempel på hvad deres konge ville møde, om de ville sætte ham på tronen i Jerusalem.