Jøderne havde udvist Herodes misundelse og had imod Kristus, ved deres falske udlægning af profeterne. De lærte at Kristus skulle regere over et jordisk rige, i uovertræffelig herlighed. Deres stolte pral fremstillede verdens frelser, og hans mission på jorden, i det hele taget i et falsk lys. Deres stolte idéer og deres pral førte ikke til det som Satan først ville det skulle, at udslette barnefrelseren, men kastedes tilbage til dem selv, og fyldte deres hjem med sorg. I et profetisk syn sagde Jeremias: »En røst hørtes i Rama, gråd og megen jamren; Rakel græd over sine børn og ville ikke lad sig trøste, thi de er ikke mere.« Men Herodes overlevede ikke sit grusomme værk så længe. Han døde en frygtelig død. Han blev tvunget til at give efter for en magt han ikke kunne undvige eller overvinde.