Dette var den modtagelse Frelseren fik da han kom til en falden verden. Han forlod sit himmelske hjem, sin majestæt og rigdomme og høje rang, og påtog sig selv menneskenatur, så han kunne frelse dem faldne slægt. I stedet for at menneskerne ærede Gud, for den ære som han tildelte dem, ved at sende sin søn i syndig køds lighed, og give ham et sted for deres hengivenhed, lod der ikke til at være hvile eller sikkerhed for barnefrelseren. Jehova kunne betro verdens beboere sin søn, som kom til verden, der ved sin guddommelige kraft kunne genløse faldne mennesker. Han kom for at bringe menneskerne liv; dem han var kommet for at hjælpe mødte ham med hån, had og mishandling. Gud kunne ikke betro sin elskede søn til mennesker, medens han gennemførte sig velgørende værk for deres frelse, og til sidst ophøjes til sin egen trone. Han sendte engle til at ledsage sin søn og beskytte hans liv, indtil hans mission på jorden var udført, og han skulle dø, ved de menneskers hænder som han kom for at frelse.