Ypperstepræsterne, de skriftkloge og de ældste elskede at bede på de mest offentlige steder, ikke kun i stopfyldte synagoger, men på gadehjørner, så de må blive set af mennesker og blive rost for deres helligelse og ydmyghed. Deres velgørenhedshandlinger blev gjort på den mest offentlige måde, og for at henlede folks opmærksomhed til sig selv. Deres stemmer blev faktisk hørt i gaderne, ikke kun for at ophøje sig selv, men i ordstrid med dem som var anderledes end dem i lære. De blev fornærmede og utilgivelige, stolte, hovmodige og fanatiske. Ved sin trofaste profet viste Herren Kristi liv som en markant modsætning til de hykleriske ypperstepræster, skriftkloge og farisæer.