Overholdelsen af påskehøjtiden havde en sørgelig indflydelse på Guds søn. I det slagtede land så han et symbol på hans egen død. Det folk som fejrede denne forordning blev instrueret til at forbinde det slagtede lam med Guds søns fremtidige død. Blodet der dannede dørstolperne i deres huse, var et symbol på Kristi blod, som skulle have virkning for den troende synder, at rense ham fra synd, og beskytte ham fra Guds vrede, som kommer over den ubodfærdige og ikke-troende verden, ligesom Guds vrede faldt over Ægypterne. Men ingen kunne få gavn af dette særlige forsyn Gud gjorde for menneskers frelse, medmindre de ville udføre det arbejde Herren havde ladet dem gøre. De havde en del at gøre for sig selv, og ved deres handlinger, vise deres tro, i de tilvejebringelser der er gjort for deres frelse.