Guds søn stod næst i myndighed til den store lovgiver. Han vidste at hans liv alene kunne være nok til at genløse faldne mennesker. Han var af megen større værdi end mennesker, idet hans ædle og pletfri karakter, og ophedede embede, som befalingsmand over hele den himmelske hær, var over menneskers arbejde. Han var i sin Faders udtrykte billede, ikke kun i træk, men i karakterfuldkommenhed. Idet han var uden lyde, kunne kun han blive det antagelige offer for mennesker.