Guds kærlighed udvises mod faldne mennesker i sin elskede søns gave, udbrød de hellige engle. "Gud elskede verden således at han gav sin enbårne søn, at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv." Sønnen var afglansen af sin Faders herlighed, og det udtrykte billede af hans person. Han havde guddommelig udmærkelse og storhed. Han var lige med Gud. Det behagede Faderen at al fylde skulle bo i ham i ham. Han "tog det ikke for et røvet byte at være Gud lig. "Men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.” For at kunne erkende frelsens sande værdi til fulde, er det nødvendigt at forstå hvad det koster. Fordi mange ser så begrænset på Guds guddommelige søns lidelser, værtsætter de ikke det store forsoningsværk så højt.