Kristus samtykkede i at dø i synderens sted, for at mennesket ved et liv i lydighed kunne undslippe Guds lovs straf. Hans død gjorde ikke loven ugyldig; den slog ikke loven ihjel, svækkede ikke dens hellige krav eller formindskede dens hellige værdighed. Kristi død forkyndte, at Faderens lov var retfærdig, når den straffede overtræderen, idet han selv samtykkede i at lide lovens straf for at kunne frelse det faldne menneske fra dens forbandelse. Guds elskede søns død på korset viser Guds lovs uforanderlighed. Hans død løfter loven til højhed og ære og giver menneskene et synligt vidnesbyrd om dens uforanderlige karakter. Fra hans egne guddommelige læber lyder disse ord: »Tro ikke, at jeg er kommen for at nedbryde loven.”