Brændofrene, og præsteskabet i det jødiske system, blev indført for at fremstille døden og Kristi mindeværdige arbejde. Alle de ceremonier som ikke havde mening eller nogen kraft, kun når de relaterede til Kristus, som selv var grundlaget for det, iscenesatte hele systemet. Herren havde gjort Adam, Abel, Set, Enok, Noa, Abraham, og de gamle æresmænd, især Moses, bekendt med at det ceremonielle offersystemet og præsteskabet, ikke var nok i sig selv til at sikre sig en sjæls frelse. Ofringernes brændoffersystem pegede hen til Kristus. Gennem disse så de gamle hæders mænd Kristus, og troede på ham. Dette var forordnet af himlen for at fremholde den frygtelige adskillelse for folk, som synden havde gjort mellem Gud og mennesker, og afkrævet en mellemkomsttjeneste. Ved Kristus blev forbindelsen, som var afskåret på grund af Adams overtrædelse, åbnet mellem Gud og den fortabte synder. Men det uendelige som Kristus gjorde frivilligt for mennesker, forbliver et mysterium som engle ikke kan fatte til fulde.