Da tiden drog nær for Guds søn til at gøre sit første komme, Satan var Satan mere på vagt for at forberede det jødiske folks hjerter til at forhærdes imod de beviser han skulle bringe for sit messiasskab. Jøderne var blevet stolte og pralende. Præsteskabets renhed var ikke bevaret, men var frygteligt fordærvet. De bibeholdt deres tilbedelsessystems former og ceremonier, skønt deres hjerter ikke virkede. De understøttede ikke personlig renhed og dydig karakter. Og jo mere de manglede de nødvendige kvalifikationer til det hellige arbejde, som den allerhøjestes Guds præster, des mere hårdnakkede var de for at vise nidkærhed, iver og helligelse. De var hykleriske. De elskede verdens ære, og var ærgerrige efter at blive ophøjede ved rigdomme. For at få deres ønske, brugte de enhver anledning til at udnytte de fattige, især enkerne og faderløse. De krævede store pengesummer ud for dem som var samvittighedsfulde, under forskellige påskud, for Herrens rigdom, og brugte de midler de havde fået på uærlig vis til deres egen fordel. I det ydre var de selv strenge for at holde loven. De lod til at vise stor respekt for traditioner og sæder, for at få penge fra folk, til at tilfredsstille deres fordærvede ergærighed.