Traditioner, vaner og unødige ceremonier, blev gentaget for folk, som Gud ikke havde givet dem gennem Moses eller nogen andre. Disse stammede ikke fra en højere kilde end fra mennesker. Ypperstepræsterne, skriftkloge og ældstene, påtvang dette folk som Guds bud. Deres hjerter var hårde og ufølsomme. De viste ingen barmhjertighed mod fattige og uheldigt stillede. Når de bad på markedspladsernes, og gav almisser for at blive set af mennesker, og der give et ydre udseende af godhed, fortærrede de enkernes huse med deres tunge skatter, som de pålagde dem. De var tydeligvis nøjeregnende med deres ydre former når mennesker sår dem; for de ønskede at deres betydning skulle give indtryk. De ønskede at fol skulle gøre sig ophøjede tanker om deres iver og helligelse for religiøse pligter, medens de daglig berøvede Gud, ved at tage folks ofre til sig selv.