Denne formastelige blasfemi, og hån mod Jehova, opildnede Kristi vrede, og ledte ham til at udvise sin guddommelige myndighed, og befalede Satan på en autoritær og værdig måde at holde op. Er erklærede Satan i sin stolthed og arrogance at han var den retmæssige og varige hærsker over verden, besidder al dets herlighed, som om han havde skabt verden og alle rigdommene og herligheden i den. Han dristede sig at gøre en særlig overenskomst med Kristus, og få ham til a straks påberåbe sig det hele, hvis han ville tilbede ham.